Beskrivelse
I ESP Chips viser du først 3 messingchips. De er hvide på begge sider. De lægges på bordet. En tilskuer vælger en af chipsene. De stakkes med den valgte chip øverst. Du viser nu 5 ESP-kort med 5 forskellige symboler. Kortene blandes, og en tilskuer vælger et kort. Der er trykt et kryds på kortet. Den valgte chip vendes. Der er et kryds på denne. De to andre chips er blevet grønne (måske af misundelse).
Alle 3 chips vendes om, de er nu alle blevet røde på bagsiden.
Et kvalitetstrick af Per Clausen. Der medfølger forklaring på dansk og engelsk.